Fluer
Bekæmpelse af fluer
For privat og erhverv
Om fluen
Der findes et enormt antal fluearter. Bare i Danmark har vi over fem tusinde forskellige arter. Fluen tilhører den tovingede insektgruppe. Med disse to vinger kan en stueflue flyve med en hastighed på over 7 km i timen. Den velkendte summen skyldes cirka 20.000 vingeslag i minuttet.
Smittebærer
Fluen er et skadedyr, som kan udgøre en stor sundhedsrisiko for mennesker og dyr. Faktisk hører den til et af de insekter, der spreder flest bakterier. Nogle af de sygdomme, som den kan overføre, er bl.a. Salmonella, E. coli og Kolera. Smitten kan f.eks. overføres, hvis fluen er i kontakt med din mad.
Tegn på flueangreb
- Flueekskrementer som små klynger af mørke pletter
- Maddiker i f.eks. fødevarer
- Observation af fluer eller ligefrem fluesværm i dit hjem eller virksomhed
Skader og økonomiske tab
Fluer og maddiker kan udrette mange skader i din virksomhed. Du kan risikere at skulle lukke restauranter, bagerier eller fødevarevirksomheder, hvis de er angrebet af fluer. Maddikerne og fluerne forurener fødevarerne, så de må kasseres. Desuden kan fluerne sprede smitte i en hel besætning.
Bekæmpelse af fluer
Som det gælder de fleste andre insekt- og gnaverangreb, handler det om at gå i gang med bekæmpelsen hurtigst muligt. Fluerne formerer sig hurtigt og problemet kan derfor eskalere.
Hos Nomus har vi mange forskellige godkendte bekæmpelsesmidler til at få bugt med dit flueproblem. Hvilke metoder, der egner sig bedst, vurderer vi ud fra den pågældende situation.


