Kakerlakker

Bekæmpelse af kakerlakker

For privat og erhverv

Kakerlakarter

Der findes flere tusinde forskellige kakerlakarter. Den mest almindelige art i Danmark er den tyske kakerlak, men du kan også støde på den orientalske kakerlak, den amerikanske kakerlak og den brunstribede kakerlak. Fælles for alle kakerlakarter er, at de er ført til Danmark fra varmere egne, og derfor kræver en vis temperatur for at kunne overleve.

Den tyske kakerlak

Den tyske kakerlak er cirka 12 centimeter lang med vinger, der dækker dens ovale krop. Kroppen er lysebrun med to striber tværs over ryggen. Kakerlakken er udstyret med kraftige løbeben med klistrede trædepuder, der gør at den kan færdes på glatte overflader.
Kakerlakken lever oftest indendørs, og er mest aktiv om natten.
De steder, hvor man typisk kan finde dem, er varme og let fugtige områder. Derfor støder man tit på dem i køkken og badeværelse.
Kakerlakken er stort set altædende, og kan leve af papir, plastik, madrester og tilmed ekskrementer.

Tegn på kakerlakker

  • En muggen lugt
  • Rester fra hamskifte
  • Små sorte, cylinderformede ekskrementer
  • Brune pletter langs paneler og rørgennemføringer

Særligt skadende for fødevareproducenter og restauranter

Kakerlakker kan sprede smitte og ødelægge fødevarer ved at spise af dem og efterlade ekskrementer. Derfor er det især vigtigt at få bugt med kakerlakkerne, hvis man er beskæftiget indenfor fødevarebranchen. Kakerlakker er ikke tolereret i denne branche, og det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis f.eks. fødevarepartier skal kasseres og restauranter lukkes.

Forebyggelse mod kakerlakker

Hvis du vil forebygge at kakerlakkerne flytter ind, skal du sikre dig, at dit hjem eller virksomhed ikke indbyder til det. Du skal sørge for, at der ikke er sprækker, som kakerlakkerne kan gemme sig i. De skal ikke have adgang til mad(rester) og varme fra elektriske apparater. Ryk gerne disse apparater ud fra væggen, så kakerlakkerne ikke kan finde skjul her.

Bekæmpelse af kakerlakker

Nomus kender kakerlakkens biologi og adfærd. Derfor kan vi hurtigt lokalisere dens tilholdssted, og målrette vores bekæmpelse. Vi anvender kun midler, der er godkendte af Miljøstyrelsen. Midlerne anvendes både til bekæmpelsen af kakerlakker samt som forebyggende behandling mod en eventuel spredning. Kakerlakker formerer sig hurtigt, så kontakt Nomus så snart du har mistanke om et angreb. 

 

 

 

Spørgsmål?

Ring til vores landsdækkende
service på:

86 43 01 00

Eller skriv til os

Send en besked