Forebyggende behandling
Forebyggende behandling
Mod kornskadedyr
Det vigtigt at forebygge et eventuelt angreb, hvis du vil forhindre kornskadedyrene i at ødelægge den nye høst.
Det er nødvendigt at rengøre
Hver gang en silo, en lagerbygning eller en tank er tom, bør den rengøres grundigt. Kornskadedyrene kan overleve og skjule sig i selv de mindste revner - klar til at rykke ind, når den nye høst skal på lager. Også rester af gammelt korn kan rumme kornskadedyr og toksiner, der kan risikere af ødelægge høsten.
Det er vigtigt at undgå vand, når du rengør. Fugten fra vandet giver rigtig gode vækstbetingelser for kornskadedyr. Brug i stedet trykluft, kost og støvsuger.
Forebyggende sprøjtning
Efter rengøring skal hele arealet sprøjtes, så man er sikker på, at der ingen levende skadedyr er tilbage. Nomus foretager en varmtågesprøjtning, hvor sprøjtemidlet fylder hele rummet op og trænger ind de steder på vægge og i loft, hvor en traditionel sprøjte ikke er så effektiv.
Der er penge at spare
En forebyggende behandling er langt billigere end en bekæmpelse, og med en serviceaftale hos Nomus er der sat tid af til at få sprøjtet lageret i god tid, inden den nye høst kommer ind.


